Et skrankeanlæg også kaldet et kommunikationssystem, er ideelt til apoteker, banker, billetkontorer og posthuse for derved at sikre god kommunikation mellem to parter, der har brug for at udveksle information over en skranke.

Ved mange skranker er der meget baggrundsstøj; skranker er placeret ved siden af hinanden, ventilationssystemet kører, EDB maskiner udsender støj, mennesker færdes ind og ud af lokalet, og inde bag skrankerne kan der være "trafik" blandt medarbejderne. Når en kunde/klient henvender sig ved skranken, kan denne og medarbejderen derfor have svært ved at kommunikere.

Løsningen
Et skrankeanlæg består af enten et højttaleranlæg, et teleslyngeanlæg eller et kombineret teleslynge- og højttaleranlæg. Uafhængig af hvilken løsning der er behov for, kan denne integreres i en eksisterende eller ny skranke.

Anvendelse
Medarbejderen bag skranken taler ind i mikrofonen, som er placeret foran ham/hende. Kunden/klienten skal blot sætte sit høreapparat i position T (telespole), og får derved lyden (medarbejderens tale) overført direkte til høreapparatet via en teleplade. Dette udelukker forstyrrende støj fra omgivelserne.