Hearit T er en let telemodtager til brug i forbindelse med et teleslyngeanlæg. En telemodtager fungerer i princippet som et høreapparat med telespole. Folk med nedsat hørelse uden høreapparat eller med høreapparat uden telespole kan således med fordel benytte telemodtageren til aflytning af et teleslyngeanlæg. En telemodtager eliminerer høreproblemer som følge af lang efterklangstid, høj baggrundsstøj og lang afstand til taleren (præsten). Derudover er telemodtageren velegnet til den daglige kontrol af teleslyngeanlægget.