Om Phonic Ear
 Miljøpolitik    Jobs    Presse    Bernafon høreapparater    Udgåede produkter  
Nyheder   Kontakt os   Tip en ven   Søg  

Home

Større lydanlæg til offentlige rum

Lydanlæg til kirker og sognegårde

Lydanlæg til sognegården og mødelokalet

  Lydanlæg til sognegården og mødelokalet

Et kombineret teleslynge- og højttaleranlæg i sognegårdens mødelokaler er af lige så stor betydning som et teleslynge- og højttaleranlæg i kirken.

Teleslynge- og højttaleranlægget resulterer i, at både hørehæmmede, som anvender høreapparat, personer med et mindre høretab, som ikke anvender høreapparat samt normalthørende ubesværet kan følge med i de mange forskellige kulturelle arrangementer.

Foredragsholderen taler i enten et trådløst mikrofonsystem eller i én til flere flytbare kabelforbundne mikrofoner, hvilket skåner talerens stemme mod overbelastning. Ligeledes er det muligt at tilslutte andre lydkilder til lydanlægget herunder TV, video, CD-afspiller og lignende.

 

Højttalertypen
Højttalertypen afhænger af lokalets udformning.
Højttaleranlæg i sognegårde og mødelokaler består oftest af højttalere, som er indbygget i loftet, monteret på loftet eller nedhængt fra loftet - alt afhængigt af den arkitektoniske udformning af lokalet. Disse typer af højttalere er en fordel i mødelokaler, idet der oftest tales fra mange forskellige placeringer - alt afhængigt af mødets art - modsat situationen i kirken, hvor der tales fra faste placeringer (alter, prædikestol, knæfald og døbefont). Uanset hvor taleren befinder sig i lokalet, vil lyden fra loftshøjttalerne være let forståelig og give en optimal naturtrohed.

 

Fleksibel anvendelse af mødelokaler

Er mødelokalet opdelt i flere små mødelokaler med foldedøre imellem, forsynes højttaleranlægget med en højttaleromskifter, så det er muligt at anvende hvert mødelokale for sig eller alle mødelokalerne på en gang.

 

Medhørshøjttaler til køkken, kontorer o. lign.

I mange sognegårde suppleres højttaleranlægget med medhørshøjttalere i f.eks. køkken, kontorer o. lign., hvilket gør det muligt at følge med i, hvad der foregår i mødelokalerne herfra.

 

Transmissionslinie

Via en transmissionslinie er det muligt at transmittere lyden fra lydanlægget i kirken til lydanlægget i sognegården og/eller på plejehjemmet. Dette sker via et nedgravet kabel eller ved leje af en telefonlinie. Ved større kirkelige handlinger kan folk forsamlet i sognegården eller på plejehjemmet således følge med i gudstjenesten fra kirken, selvom de enten ikke kan være i kirken eller fysisk ikke har mulighed for at komme i kirke. Kirken kan afbryde transmissionen, når der foregår handlinger af privat karakter.


 
Copyright© Phonic Ear 2010